Jeg er blevet træt af Urbanblog - I’m sorry.
Derfor har jeg valgt at flytte min blog til det almindelige wordpress… I hvert har jeg skiftet adresse.
Hvis nogen har interesse i at følge med (selvom jeg tvivler!) kan det gøres her:
www.forstadsteenager.wordpress.com
Vi ses
(Nå ja, og bloggen slettes nok snart herfra, men hele indholdet er flyttet med over, så det kan stadig læses…)
TO DO BEFORE LEAVING:
- Læse “Ind I Vildmarken”
- Læse “Et Liv På Kanten”
- Se “Into The Wild” igen-igen
“Wild is knowing who you are, what you want and striving for the freedom to enjoy the adventure of life”
PAKKELISTEN:
- Sovepose, Underlag, Lagenpose
- Tøj (alt der jeg plejer)
- Trangia, Sprit, Kniv, Spisegrej, Viskestykke
- Fløjte
- Vanddunk
- Vandrestøvler + Vandtætte sandaler
- Pressening
- 1. Hjælp
- Notesbog + Skrivesager
- Kamera!
- Desinficerende
- Vådservietter
- Penge
- Kompas + Kort
- Jonglørbolde
- Litteratur
—
I øvrigt vandt vi divisionsturneringen i weekenden, på ægte Into-The-Wild-Manér!
Jeg har tænkt lidt over det der med eventyr. Jeg planlægger og tænker og overvejer. Det ville være fedt. Sådan bare at tage nogle dage ud af kalenderen, pakke rygsækken og spille lidt terninger om destinationen. Det ville være fedt, smide penge efter en billet og så rejse ud i det blå. Ja, for dælen. Ud og opleve, mærke og se verden. Men der er lige nogle ting der skal gøres først. Listen kommer på i løbet af aftenen eller i morgen… Og kun i en første udgave, for der skal vist lidt flere forberedelser til end jeg umiddelbart tror.
Mm, eventyr!
Et forstadsliv lægger op til at drømme - om rejser, oplevelser, om at leve, at se, mærke og føle verden. Derfor har filmen Into the Wild gjort stort indtryk på mig.
Jeg tror ikke jeg skal skrive så meget, ikke andet end at jeg allerede har set den to gange, for den er fantastisk og skal ses. Nu har jeg bestilt bogen. Den skal opleves. En ægte favorit og inspirationskilde. I’m on my way - Into the Wild.
Jeg har en underlig følelse i kroppen i dag. Dagen har jo faktisk været god, gruppen og jeg er halvvejs med fysikrapporten, dansk stilen er så godt som færdigskrevet og samfundsfag… tja, det taler vi ikke om. Pigerne har været skønne i dag og jeg har grinet, så egentligt burde der ikke være noget i vejen. Men i fjerde modul blev jeg ramt af en underlig følelse af ligegyldighed, allermest havde jeg lyst til at sætte mig ned og tude midt i det hele, men den slags går jo ikke så jeg forsøgte at tage mig sammen, men kunne godt mærke at det ikke rigtigt fungerede. Jeg tror min hjerne kollapsede.
De seneste par uger er jeg blevet i tvivl om, om gymnasiet virkeligt er noget for mig. Jeg kan godt se det er pisse dumt, for jeg har været til to eksamener hvor jeg har fået 10 og 12 og mit gennemsnit ved sidste standpunkt var omkring 9,5 så på den led er der ikke noget galt, men jeg er stresset og mit overskud er ikke-eksisterende. Når jeg er hjemme og ikke laver lektier keder jeg mig, når jeg laver lektier stresser jeg mig selv og er så meget perfektionist at jeg ikke afleverer før sidste øjeblik, selvom jeg har været i gang nærmest fra jeg har fået opgaven. Jeg er ikke tilfreds hvis ikke jeg får 10 eller 12 og jeg er sur og bitter og lidt led og ked af det hele. Jeg er sur på vinteren og meget sur på sneen, jeg orker ingenting, bliver sur på de mange mennesker i bussen og på kulden så jeg ikke kan cykle. Det hele er lidt skidt, jeg trænger til at nogen siger det er okay jeg holder en pause, at nogen tager sig lidt af mig og siger de holder af mig alligevel. Jeg trænger til søvn og afslapning.
I øvrigt har jeg lige haft vinterferie. Tingene hænger ikke rigtigt sammen i mit liv for tiden. Hm.
Og den samfundsfagsopgave skriver jo ikke sig selv, så jeg må hellere komme i gang.
Det har altså været en dag af de underliges slags.
I morges var jeg glad, jeg var fyldt med gå på mod og det blev kun bedre da far kom hjem med den cd jeg har ønsket mig det sidste stykke tid. Den har kørt på repeat lige siden. Jeg var produktiv, fik skrevet ti af de gode siders noter på computeren og jeg følte jeg havde styr på prøven på tirsdag, musik - hey, det skal da nok gå.
Da klokken nærmede sig de seksten og spejderne kaldte, var jeg egentligt stadig glad, jeg havde nået langt det meste af hvad jeg skulle og jeg havde det godt, smilede gav den lidt gas med hårbørsten foran spejlet med volumen sat på 100 og den nye cd i drevet. Det var skønt, det var frit, det var fedt. Men da jeg så nåede hytten røg energiniveauet tilbage til nul. Der er problemer, der er ting der ikke fungerer. Det er blevet underligt. Siden sommerferien er alting blevet anderledes. I dag er det gået op for mig hvad. Det består af to ting. Det første er måske ikke så slemt, men når det mixes med det andet er jeg sikker på at det udvikler sig til en katastrofe på et tidspunkt. Vi er blevet alt for gode venner med lederne. Dem der skulle forestille at være voksne og ansvarlige, dem der skal lede os, guide os og passe på os når alting ser ud som det er ved at gå galt. Nu er vi blevet venner med dem, nogle af os alt for gode venner med dem. Det går ud over de andre. Vi er blevet vigtigere, vi er blevet for fortrolige. Det er lidt noget rod.
Ikke mindst er det dog blevet noget rod fordi der samtidigt er opstået en kultur hvori det vigtigste er at finde sladder om de andre og at kommentere hvad andre siger og hvordan de opfører sig. Én ting er at gøre det med sine venner, det ser jeg intet problem i. Vi må alle kunne holde til lidt kærligt drilleri, men når nogen der har ansvaret for én, pludseligt begynder at kommentere hvad man bruger sin tid på, hvordan man ser ud og hvordan man opfører sig, så bliver det et problem. Især når der skabes splid mellem veninder ved at en leder siger noget om en person til personens veninder. Især når det ikke er noget der er særligt rart. Det hjælper heller ikke at man føler sig lukket lidt uden for, når man bliver frataget det ansvar man i virkeligheden er den bedste til at tage. Måske er dét det eneste jeg i virkeligheden er rigtigt god til, at tage ansvar. Nu er de begyndt at give det til andre, ikke engang idéer er velkomne. Jeg er forvirret. Hvad er galt? Hvad har jeg gjort forkert og så sammen med det jeg ved de har sagt om mig i dag? Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at dukke op på tirsdag. Det fungerer ikke rigtigt for mig i øjeblikket. Der er ikke mange ting jeg er god til, til spejder. Jeg er elendig til at lave mad, elendig til at lave bål, elendig til at finde vej - det eneste jeg kan bidrage med, det er at tage ansvar og planlægge at tingene skal gøre. Når de tager det fra mig ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal sælge mig på, jeg ved ikke hvad det er jeg kan. Det er frustrerende og forvirrende. Samtidigt siger de jeg er mopset. Eller. Det var det jeg fornemmede. Jeg er ikke sikker på at jeg orker mere lige i øjeblikket.
Den nye cd er Rasmus Seebach, han er sød. For han synger lige det jeg tænker, det er rart. “Hvis nu en dag du stikker af, du vil se mere af verden, hele verden, hvis den dag det bliver i morgen og du tager det sidste skridt - Så tag mig med, så tag mig med, så mig meeeed!” Det er det eneste jeg har lyst til lige nu.
- Bedes ikke i Urban.
I tysk skulle vi i sidste uge på tværs af nogle af gymnasiets tyskhold lave noget gruppearbejde. Gruppearbejde er jo altid herligt fordi man lige pludseligt bliver opmærksom på at man snart skal fremlægge og derfor går i gang med at lave noget. Det herlige består i midlertidigt af tiden indtil da, hvor man bare har fedet den og egentligt ellers bare har snakket med sin gruppe……. Vi havde dog (helt exceptionelt) lavet noget til det tysk dér. Altså, noget bestod i at vi havde lavet et flot, flot powerpoint og egentligt ikke havde forberedt nogensomhelst fremlæggelse. Da vi så skulle fremlægge var lykken og heldet med os, så halvdelen af gruppen ikke skulle fremlægge for egen tysklærer, heriblandt mig. Da jeg lige har skiftet tyskhold til et højere niveau (uh, jeg er dygtig!) ved hun faktisk ikke hvad jeg kan. Det endnu heldigere består så i, at jeg i går skulle sende vores powerpoint til den nye tysklærer. Hun svarer herefter på beskeden i et tonefald der tydeligt viser hvor begejstret hun er for vores powerpoint, hvor hun fortæller hvor flot det er. Eneste problem: Vi har fået en yndlingsmor til at rette det i gennem, fordi denne mor selv er tysklærer hvilket selvfølgelig gør at det tyske i powerpointet er ret perfekt…
Nu tror den nye tysklærer tilfældigvis at jeg er herrego’ til tysk.
Det er jeg ikke. Og vi skal snart aflevere en tyskstil, har jeg på fornemmeren… Det er ikke så godt!
HEUTE
Rodet!
Stressanfald i dag: Altså, hvad skal jeg ikke tælle med?
Antal gange jeg har husket mig selv på det wonderskønne citat; Man kan dø af stress: I omegnen af 14
Antal gange, jeg har lavet planer for vinterferien: 46. Mindst.
Lektietid i går: 1½ time
Lektietid i dag: 10 min. Og det er altså ikke fordi der er færre lektier til i morgen, end der var til i dag. Tsch.
Antal gange jeg har tænkt, at jeg ønsker mig i spejlreflekskamera: 200
Timer jeg sov sidste nat: 7(!!!!!!!!!!!!!!!!)
Timer jeg får sovet i nat: 4 (eller 7, det kommer an på hvornår jeg skal lave den forbandede blækregning)
Timer til spejder: 2
Timer der dermed går fra lektierne: 3½ (altså, lad os da lige snakke færdigt!)
Timer der er brugt på dårlig samvittighed: 17
Skældsord jeg kan, der passer utroligt godt i sammenhæng med blækregning: 1747 (abekatterøv!)
Godnat. Sov godt. Tsch.
12 i AP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Det skal nok blive en god dag alligevel. Det er jo også fedt at køre 6 timer i bil. Det er da klart. Not.
Men hvafanden. 12! I AP!!!!!!!!!!!
… hvor ville jeg bare ønske den tysktekst læste sig selv. Nøøøøj, hvor er det dog kedeligt!
Og hvorfor findes der ikke flere emner man kan have om i tysk? Alt det vi har lavet i gymnasiet indtil videre har vi jo også lavet i folkeskolen; 2. verdenskrig, murens fald, mennesker, eventyr…. VIDERE, FOLKENS! Jeg keeeeeeder mig!
